Jobs & Career

05/05/2017

DK: Produktions Teknisk Assistent med fokus på kvalitet

DK: Produktions Teknisk Assistent med fokus på kvalitet Holder du af udfordringer, og kan du se dig selv som en del af et team, der har ansvaret for standard produktion indenfor Appliance? Og motiveres du af udfordringer og kvalitetssikring af produktionen samt produktionsmodning af nye produkter?

Vi søger lige nu en dygtig Produktions Teknisk Assistent (PTA) med god procesforståelse og med solid erfaring fra en lignende stilling, som skal bidrage til en effektivisering og optimering i vores standardproduktion indenfor Appliance området. Virksomheden er i stærk vækst og for den rette person er her tale om et særdeles attraktivt job med mulighed for faglige udfordringer såvel som  personlig udvikling. Vi ønsker derfor at styrke vores Appliance forretning med en dygtig og erfaren PTA med god procesforståelse og solid teknisk indsigt.

Udvikling og kvalitetssikring af produktionen indenfor standardprodukter (Appliance)
Du kommer til at få reference til Teamlead, Standard Produktion (Appliance), og du vil få ansvaret for at udvikle og modne produktionen indenfor området. Derudover bliver du ansvarlig for at sikre snitfladerne mellem R&D og Produktion, når der indføres nyudviklede produkter. Dette indebærer bl.a. udvikling og oplæring af medarbejdere og du får en bred kontaktflade i hele virksomheden.  Derudover vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Projektdeltager og ansvarlig for indførelse af nyudviklede produkter i produktionen, herunder at sikre snitfladerne mellem R&D og Produktionen
  • Ansvarlig for implementering af kvalitetsværktøjer i produktionen og for indkøring af færdige produkter
  • Assistere indkøbsafdelingen med hensyn til udgående varer samt valg af leverandører
  • Driver for produktionsoptimering gennem løbende forbedringer
  • Ansvarlig for produktionsmodning af standard produkter
  • Optimering af styklister og produktionsgrundlaget
  • Backup for Teamleder Appliance
  • Backup for Automotive teamet

 

Kvalitetsbevidst og teoretisk velfunderet Ingeniør eller Tekniker
Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i en international virksomhed. Du har en baggrund som ingeniør eller lignende f.eks. indenfor EL eller mekanik. Det vigtigste er, at du har teknisk know-how og er teoretisk velfunderet indenfor LEAN og produktionsoptimering, samt har erfaring med implementering af kvalitetsværktøjer.  Du har indsigt i standarder og regulativer og erfaring med ERP systemer som SAP er en fordel. Du er vant til at begå dig på alle niveauer i en organisation, og du er vant til at tage ansvaret for egne opgaver og du sikrer fremdrift hele vejen igennem. Samtidig er du en teamplayer, som formår at give vejledning og sparring til kolleger, ligesom du involverer relevante stakeholders, når du selv får brug for forstærkning. Du er fagligt ambitiøs og lægger vægt på at levere kvalitet og du forstår at involvere de relevante parter, for at du er i stand til at levere  til aftalt tid.
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningen bedes sendt hurtigst muligt og kun pr. mail til: jobs@agramkow.com.Skriv venligst ”PTA Appliance” i emnefeltet af din mail og oplys gerne, hvor du så denne annonce første gang. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til PTA - APPLIANCE Hans Chr. Hell på tlf. 7412 3642.